Økologiske - biodynamiske vine

Vi har et stort udvalg af økologiske og biodynamiske vine. Der bliver mere og mere fokus på vores sundhed, så derfor ønsker vi at have et bredt udvalg af økologiske og biodynamiske produkter. Det er vine der er skabt i respekt og under stor hensyntagen til vore omgivelser. Økologi er et begreb som ligger langt fremme i folks bevished, og med god grund. Mange finder det ikke kun sympatisk men også nødvendigt at man bekymrer sig om naturen og den verden vi lever i og aktivt støtter fremstillingsmetoder, som foregår i harmoni med naturen. Derudover finder mange det betryggende at vide, at det man spiser eller drikker ikke har været udsat for giftige sprøjtemidler. Når man taler om økologi taler man groft sagt om to fremstillingsmetoder.

Økologisk: Ingen brug af herbicider, pesticider eller kunstgødning. Mange økologiske producenter er certificerede af Ecocert, verdens største og mest respekterede økologi certificerings organisation, som dækker over 80 lande verden over. Ecocert kontrollerer ca. 70% af al økologisk fødevareproduktion i Frankrig og 30% i resten af verden.

Biodynamik: Er for flere producenter nærmest en religion og er et skridt videre økologien. Selve begrebet biodynamik blev opfundet af Rudolf Steiner og bygger kort på princippet om at fremme mangfoldighed i naturen. Her bruges en række kontroversielle metoder, hvor stjerners baner og jordbunden behandles helt specielt. Nogle biodynamiske produktions forskrifter tangerer nærmest det okkulte, mens andre har et letforståelig og praktiskt grundlag.